Danish Open Tai Chi Championships 1999Da jeg begyndte at træne Tai Chi I
1995, hørte jeg, at min træner havde modtaget en invitation til et stævne, der skulle
foregå i Jylland samme år. Jeg blev straks
meget nysgerrig efter at høre mere om hvad det gik ud på, men min træner, som på det
tidspunkt ikke havde nogen ønsker eller ambitioner om at deltage i sådan noget, havde
smidt invitationen ud uden yderligere notits, så jeg fandt aldrig ud af, hvilken slags
stævne det omhandlede, eller hvilken klub der havde sendt invitationen. Kun en ting var
sikkert, det havde været et Tai Chi stævne. Først ca.
4 år efter hører jeg så om Danish Open 99, fra én af mine venner. Endelig; tænkte
jeg. Jeg kan vist roligt sige, at den oplysning fik julelysene frem i mine øjne, og inden
jeg så mig om, var jeg blevet medlem af DTQF, og fik tilsendt tilmeldingsblanketten til
det kommende stævne. For mig er
Tai Chi mere end en livsstil, kunst og selvfordybelse i sit indre univers, det er også
selvforsvar, en ”sport”, hvor man kan møde en anden slags udfordring, og
konfrontere sig selv, hvor også en anden side af én selv, kan komme til udtryk. At blive
bedømt af et dommerpanel, mærke pulsen/adrenalinen stige i kroppen, når ens navn bliver
nævnt i højtaleren, og man bliver kaldt ud for at vise sin kunnen. At skulle stå alene
i fokus, og ikke en gruppe, foran personer, der selv træner og dermed kan bedømme ens niveau. At stille op i
kamp imod en fremmed, som man ikke har nogen relationer til, hvor man det ene øjeblik
kigger hinanden dybt i øjnene med den ene tanke; at jorde den anden; og det andet
øjeblik give hinanden hånden med gensidig smil og respekt, uanset kulturel og social
baggrund. Det er også en mulighed for at møde mennesker fra andre klubber og lande; se
deres niveau/standard, og vise hinanden én af de ting vi også har tilfælles: Tai Chi! Danish Open
99 blev som sagt afviklet lørdag, den 2. oktober. Om fredagen tog min kammerat og jeg
spændt og forventningsfulde toget til Vejle. Vi ankom til Damhaven Skole, som var så
venlig at udlåne deres gymnastikhal til den beskedne sum af 24 kr. pr overnatning.
Michael og Morten fra Practical Tai Chi Chuan Danmark, der stod for indkvarteringen, modtog os. Vi var ca 20-25 overnattende personer,
ca. 15 fra Sverige, 2 fra England og resten fra Danmark. Om aftenen tog nogle af os i
byen, spiste kinesisk og snakkede om det forestående stævne. En hyggelig måde at
tilbringe aftenen før et stævne på! Lørdag
morgen tog vi til Vejle Sportscenter. Hallen var delt op, så der i den ene halvdel var et
kampareal på 4 x 4 meter, som bestod af Judo-måtter. Den anden halvdel bestod, foruden
et lille opvarmningsareal, også af et gulvareal, hvor Sabel og håndformerne foregik.
Endelig kunne man også købe diverse Tai Chi artikler. Deltagerne
i disciplinen Push Hands blev indvejet til de forskellige vægtklasser. Stævnet blev
åbnet kl. 10.00, hvor undertegnede skulle starte med at udføre en Wushu-demonstration.
Efterfølgende gik ”Begynderhåndform” og ”Fixed Step Push Hands” i
gang. Sidstnævnte konkurrence varede til ca. kl. 13.00. Samtidig blev Sabel og
håndformdisciplinerne for Beginner, (ca. 1 års træning) og Intermediate (under 3 års
træning) afviklet. Fordi jeg
ikke selv hverken har set, eller trænet denne form for Push Hands før, var min
opmærksomhed mest rettet mod det, der foregik på kamparealet. Jeg deltog ikke, men har
fået blod på tanden mht til at tilmelde mig næste gang, da jeg syntes det var
spændende at overvære. Det var interessant at se de forskellige deltagere som lavede
form, og jeg syntes det var flot klaret af dem, der kun havde trænet et års tid, at de
deltog i et sådant stævne. Der var uddeling af nogle flotte præmier/pokaler til de
bedst placerede deltagere i de førnævnte discipliner. Ca. kl. 13.00 var der en lille
pause, hvor en franskmand, som også deltog i stævnet, lavede en flot ”Tai Chi”
demonstration. Hans form (Tai Chi) havde External elementer blandet ind i bevægelserne,
så som at trække vejret igennem munden, og da det jo ikke hører hjemme i Tai Chi, fik
han derfor trukket point fra i de efterfølgende discipliner, som han deltog i. (Open
Sabel og Open Håndform), selvom han var meget dygtig. Efter
pausen påbegyndte Open Håndform (over 3 års træning), og Moving step push hands , for til sidst at slutte
af med Open Sabelform. Jeg selv skulle deltage i alle
tre discipliner. Jeg blev rimelig presset idet at jeg skulle først kæmpe 1 kamp,
så skulle jeg skifte tøj, lave 2
håndforme, skifte tøj igen og kæmpe mine
sidste kampe. I stedet for at blive frustreret, og miste koncentrationen over at skulle
”svinge i pendul ” imellem de to discipliner, tog jeg det som en
udfordring/oplevelse. Når man deltager i stævner, er det ikke udsædvanligt, med
justeringer af en eller anden art, så man kan ligeså godt prøve at få det bedste ud
det, og tilpasse sig situationen. For mit vedkommende gik det rigtig godt, jeg fik guld i
Push hands 70-80 kg klassen, sølv og bronze i Håndform (jeg lavede 2 forskellige), og
sølv i Sabelform (der var kun 3 deltagere i Sabelform). Stævnet sluttede af med
præmieuddeling, samt en meddelelse om næste års Danish Open, og at der ville blive
afholdt EM i Tai Chi i Holland år 2000. Det er min
opfattelse, at man som idrætsudøver, bør prøve
at deltage i et stævne mindst 1 gang i sit liv, bla. for at opleve de følelser, det
giver i sindet/kroppen, og mærke det fællesskab der er blandt idrætsudøvere, uanset
alder, køn og race. Min
endelige vurdering af Danish Open 99, er at
det gik rigtig godt, især taget i betragtning at det er første gang et sådan stævne er blevet afholdt i Danmark. Det
var et godt stævne med nogle gode deltagere, og en god konkurrenceånd. En ting var
beklageligt, der var ikke særligt mange tilskuere. Et ordsprog
siger: At rejse er at leve. Jeg tror jeg vil sige: At deltage i stævner er i høj grad
også at leve! Jeg glæder
mig i hvert fald allerede til næste gang! Ole Skytte
Knudsen |