Maya |
||||
Ventetid Title Goes Here 1 Title Goes Here 2 Title Goes Here 3 Title Goes Here 4 SECTION 2 SECTION 3 SECTION 4 |
Som dine bedsteforældre på din fars side ønsker vi dig,
dybt inde i vores hjerter, velkommen til verdenen. Dine meget kære, og meget smukke (både i sind og legeme) forældre kan det der med at bruge indersiden af hovedet, således også da de besluttede sig til at nu skulle det være - nu ville de være tre. Det hele startede for 6 år siden, da din far, en dag i december, meget alvorligt og meget bestemt, kom hjem og fortalte at han havde mødt din mor. En smuk og kær, lidt genert pige, som han blev meget forelsket i. I den mellemliggende tid,har denne forelskelse udviklet sig til et smukt og stærkt forhold, hvor det lyser ud af dem, hvor meget de elsker hinanden, men....... Der var noget der skulle overståes først. Verdenen skulle opleves, sammen forstås. Så dine kommende forældre har fornuftigt levet og brugt tiden med uddannelse, rejser, bosættelse og vigtigst: Lære hinanden at kende helt ind i det indre, inden de ville binde an med det alvorligste her i livet - at sætte et barn i verden. Dine forældre inviterede en smuk forårsdag, din mors forældre samt din moster Gitte og os, din Farmor og Farfar til aftensmad. Denne dag skulle blive en meget smuk dag for os alle. Vi havde den tro, at dine forældre ville vise os billeder fra deres netop overståede tur til Tailand. Det gjorde de også! Samtidig røbede de, at du var på vej. Fem mennesker, netværket bag dig og dine forældre, sad med åbne munde, ganske overrumplede. Et meget lykkeligt øjeblik Nu kom den søde ventetid. Din dejlige mor blev mere og mere rund, og sammen med din far - en meget opmærksom far, fuld konsentreret om at bane vejen, så du fra starten får muligheden for et sundt liv. Dit netværk nød denne tid, hvor vi opserverede to mennesker, der, opslugt i hinandens ve og vel, i samarbejde forberedte din ankomst. Din mor havde fået sat lørdag, den 18. oktober til din fødsel, og fra den dag steg spændingen og forventninge til din ankomst. Jeg indrømmer ærligt: Din gamle farfar er en pyldrerøv! Sov med støvlerne på - det indre vækkeur sat på alarm. Og så skete det: Torsdag den 30 oktober ringede din far kl. 01.30 og fortalte at jeg bare skulle tage det roligt, og at nu havde du meldt din ankomst, men først skulle vi køre til Hvidovre Hospital, hvor din mor skulle føde dig. Kl. 01.45 holdt jeg uden for dine forældre, kuldegysninger, og det var ikke kun fordi
det var koldt. Kl. 02.00 var vi fremme med fødestuen hvor din mor blev undersøgt, og vi
fik at vide at du ville indfinde dig om ca 2 timer. Din mor er en sej og stærk pige. I de næste 90 minutter kunne vi følge hvordan hun kæmpede og pressede for at bringe dig til verdenen, godt hjulpet af din far. Uden for døren skiftevis sad, stod og gik din gamle farfar frem og tilbage, indimellem lykkedes det mig at forstue in farmors højre hånd, når det lød som om din mor fik meget stærke veer og smerter. Pludselig i forløbet lød der en alarm fra jeres stue, og to jordmødre kom løbende til. Vi blev selvsagt noget forskrækket indtil vi fik besked om at det var en fejlalarm, da man var kommet til at trykke på en knap. Stor lettelse. Din farmor var roligheden selv. Endelig kl. 05.17 lød der en anden lyd indefra jeres stue. Og så var du født - - - Tak Gud! fordi du i din nåde bragte Maya til verdenen og vores elskede Mette kom godt gennem fødslen. Din far kom, efter et stykke tid, ud, godt rød i kammen og med et smil der gik fra det ene øre over til det andet. STOLT FORTALTE HAN AT DU - MAYA - VAR FØDT. Han nærmest løb tilbage til sin lille familie. Din farmor og farfar kræmmede hinanden, græd lidt af glæde - endnu engang var der sket et mirakel - et barn var født. Efter et stykke tid, hvor din mor bl.a. blev syet, kaldte din far på os, og vi så dig første gang, liggende på maven på din mor. Aldrig har jeg været lykkeligere - det skulle lige vær da din far blev født! Din farmor tog din lille hånd, det var ligesom du smilede. Din mor så utroligt frisk ud, selvom hun lige havde født. Hun er f..... sej. Jeg havde hoppet rundt derude. Din mor sagde at selvfølgelig havde det været hårdt, men ikke mere end, at hun gerne ville gentage det igen en anden gang.. Vel oversået fødslen belavede farmor og farfar os på at tage hjem. Klokken var blevet 06.15 og vi skulle have os et par timer på øjet. På vejen ringede vi lige til din gamle tante Bodil og fortalte nyheden. Også Tante Bodil ønsker dig velkommen til verdenen. Tosdag, den 30. oktober kl. 16.00. |
Farfar, Mor, Far & Farmor
En stolt og måske lidt træt Mor Farmor passer på sit lille barnebarn Fire generationer: Godt gået elskede Mette Ømheden lyser ud af Farfar og Morfar Oldemor med lille Maya, støttet af Mormor
Farmand kan bare det der Farmor og Farfar leger Jul med mig. Her er så min Farfar´s søster Jeg er Farmors pige Min første Jul Farfar tror han kan holde mig vogen, men det kan han ikke Der er koldt derude i Januar Addd klorvand, men svømme! det kan jeg Det er nu rart at Mor er i nærheden, når jeg skal nusse. Farmor og mig og min mor. Mig og farfar hygger os. Er jeg ikke blevet stor, her er jeg næsten 5 måneder. Jeg har taget Farfar´s Lionskasket Vi hygger os, mor og mig sammen med Farfar, jeg er næsten 6½ måned. Jeg sidder og får min Farfar til at svømme helt hen. En dejlig sommerjuni hjemme hos Farmor og Farfar, jeg er nu 7½ måned. Jeg er fuld af spilopper, og det syntes min Farfar er sjovt ´Min mor og mig hygger os 15.juni, jeg er i Tivoli sammmen med min Mor og Far. Farmor og Farfar var også med. og Moster Gitte Det er nu rart at slappe af med Mor. Farfar siger der kommer flere billeder på senere. |